-

Dårlig lovgivning skal bekæmpes med god opførsel

Vi skal – både som virksomhed, leder og menneske – opføre os ordentligt. Når der ikke er noget at komme efter, behøver politikerne ikke opfinde ny lovgivning, som dræner os for kræfter og indskrænker vores frihed, skriver KA-direktør Karsten Høgild i dette synspunkt.

Af: Karsten Høgild

Foto: Jesper Voldgaard

Vi kender mønstret, fordi vi ser det igen og igen. Når en virksomhed afsløres i at have opført sig uetisk eller brudt loven, står politikerne i kø med kravet om handling. Inden vi har set os om, har Folketinget vedtaget ny lovgivning i håbet om at forhindre nye sager.

Den forhastede fremgangsmåde har to store konsekvenser.

For det første skal alle virksomheder – også alle de lovlydige, som jo heldigvis udgør langt hovedparten – bruge kræfter på at forholde sig til nye regler, som i mange tilfælde er overflødige, fordi de allerede opfører sig ordentligt.

For det andet går noget af friheden og forskelligheden tabt, når nye regler ser dagens lys, fordi noget givent skal gøres på en helt bestemt måde.

Det er ikke kun på vores område, vi ser mønstret. Vi ser det i alle dele af samfundet.

Når offentligheden får kendskab til noget, der halter, er politikernes svar meget ofte det samme: Flere regler.

Det er simpelthen skruen uden ende, og vi er nødt til at gøre noget, inden vi risikerer at kvæle al initiativ, iværksætteri og virkelyst.

“Noget af friheden og forskelligheden går tabt, når nye regler ser dagens lys, fordi noget givent skal gøres på en helt bestemt måde.”

Karsten Høgild, direktør, KA

Nogle gange er det tilmed den helt forkerte medicin, politikerne griber efter, når en skandalesag lander på forsiden.

Et af de seneste eksempler så vi tidligere på foråret, hvor statsministeren i kølvandet på Kurt Beier-sagen luftede tanken om en lovbestemt mindsteløn.

Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde sympatiserer med den måde, som den pågældende virksomhed behandlede sine medarbejdere på. Men skal vi virkelig på baggrund af én sag indføre lovbestemt mindsteløn og dermed afvikle den danske model, som har fungeret i mere end 100 år.

Mit svar er et rungende NEJ!

Jeg forestiller mig ikke, at vi kan få politikerne til at slå koldt vand i blodet, når en ny skandalesag eksploderer i medierne.

Hvad er løsningen så?

Den er meget enkel og banal.

Vi skal – både som virksomhed, leder og menneske – opføre os ordentligt. Når der ikke er noget at komme efter, behøver politikerne ikke opfinde ny lovgivning, som dræner os for kræfter og indskrænker vores frihed.

I det nye nummer af magasinet VÆRDI, som er på vej i trykken, peger serieiværksætteren Martin Thorborg på, at fremtiden kræver ordentlighed.

Jeg håber og tror, han har ret. Jeg håber, at virksomheder, der i jagten på den bedst mulige bundlinje er klar til at tilsidesætte alle andre værdier, får det svært.

Selvfølgelig skal virksomheder tjene penge – det siger sig selv. Men der bør også være plads til værdier som ordentlighed, ansvarlighed og respekt. Der bør være plads til at tænke på fælles bedste.

I KA har vi involveret os meget i arbejdet med FNs Verdensmål.

Det har vi, fordi det er vigtigt, at vi som virksomheder og ledere påtager os et ansvar for at fremme en udvikling, der er til fælles bedste. Flere medlemmer var med på vores Masterclass-forløb, hvor vi arbejdede med verdensmålene. Det har været en fornøjelse at se, hvordan I efterfølgende har taget verdensmålene med hjem i hverdagen, hvor de skaber værdi i virksomheden.

I den offentlige debat lyder det af og til, at FNs Verdensmål er ukonkrete og lidt ”langhårede” at arbejde med, men i bund og grund handler det om at fremme den sunde fornuft – til fælles bedste.

Del denne artikel: