Vision, mission og værdier

KA Plejes værdier

KA Pleje er en helhedsorienteret, selvstændig arbejdsgiverforening. Vi bygger på det positive kristne livs- og menneskesyn samt faglig og social kompetence, engagement og omstillingsevne.

Som talerør for vores medlemmer vil vi gennem dialog skabe resultater, der fremmer deres faglige og økonomiske interesser samt tilbyde konkrete værktøjer, faglig rådgivning og sparring.

Vi har en fælles vision om, at der bliver fri organisationsret på det danske arbejdsmarked og vil gennem en saglig, vedholdende og synlig indsats påvirke den politiske udvikling i den retning.

Mission

Vores eksistensberettigelse er at yde hjælp og støtte til danske virksomheder, der tror på dialog frem for konflikt – og ønsker en helhedsorienteret, selvstændig arbejdsgiverforening som talerør.

Derfor kombinerer vi faglig rådgivning og professionel sparring med konkrete værktøjer, der gør det lettere for arbejdsgivere at administrere og gennemføre krav/opgaver fra myndighederne.

Det er ligeledes vores opgave aktivt at beskytte og fremme medlemmernes faglige og økonomiske interesser samt markere og synliggøre vores mål: Fri organisationsret på arbejdsmarkedet.

Vision

Med evnen til at se problemstillinger fra flere sider, vedholdenhed og en konsekvent stræben efter at skabe vind/vind-løsninger vil vi gennem dialog skabe resultater, der tilgodeser virksomheden.

Vi vil opnå øget indflydelse gennem en målrettet synliggørelse af foreningens holdninger, arbejde og resultater over for medlemmer, arbejdsmarkedets øvrige parter samt politikere og medier.

Med udgangspunkt i vores værdigrundlag og mission vil vi bevare og udvikle en attraktiv arbejdsplads med en stor faglig kompetence, en høj vidensdeling samt et inspirerende og positivt fællesskab.

Værdier

Med det positive kristne livs- og menneskesyn mener vi, at alle mennesker har lige stor værdi – og derfor har alle krav på at blive mødt med tillid, respekt og oprigtig interesse.

Vi mener, at vi alle har ansvar for den måde, som vi behandler hinanden og vores omgivelser på. Derfor vægter vi faglig og social kompetence lige så højt som det personlige engagement.

Vi mener, at en verden i forandring kræver både omstillingsevne og faste holdepunkter. Derfor ønsker vi en harmonisk udvikling, der tager hensyn til såvel den enkelte som til helheden.

Karsten Høgild - Direktør

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om KA Plejes mission, vision og værdier!

Dir. tlf.: +45 82 132 101
Mail: karsten@ka.dk