Stk. 1. Foreningens navn er Kristelige Arbejdsgiverforeningers Hovedorganisation (KAH).
Stk. 2. KAHs hjemsted er Randers Kommune.
§ 2 – Grundlag
Stk. 1. KAHs værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som det kommer til udtryk i Bibelen.
Stk. 2. KAH er uafhængig af partipolitiske og kirkelige organisationer.
§ 3 – Formål
Stk. 1. Det er KAHs formål at støtte medlemsorganisationerne i deres opgave med at beskytte og fremme medlemmernes faglige og økonomiske interesser, samt arbejde for et gensidigt positivt samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, herunder at uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet ikke medfører arbejdsstandsninger, men løses gennem forhandling, mægling og voldgift.
Det er KAHs mål, at der er fri organisationsret på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. For at fremme de i stk. 1 nævnte formål vil KAH:
A. Varetage medlemsorganisationernes daglige administration, herunder yde faglig og juridisk bistand.
B. Samarbejde med andre arbejdsmarkedsorganisationer og politiske partier.
C. Etablere og administrere fælles initiativer for medlemsorganisationer og disses medlemsvirksomheder, f.eks. sikringsfond og barselsfond.
Stk. 1. Som medlemmer optager KAH organisationer, der har samme grundlag og formål som KAH.
Stk. 2. Optagelse af en organisation under KAH sker ved henvendelse til KAHs bestyrelse, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for et medlemskab er opfyldt.
En beslutning om optagelse af en organisation kræver 3/4-flertal af KAHs bestyrelse.
§ 5 – Medlemskab
Stk. 1. Enhver organisation, der bliver medlem af KAH, skal ved sin bestyrelse underskrive KAHs vedtægter, som de er eller senere på lovlig vis måtte blive ændret.
Stk. 2. Ved optagelse i KAH er medlemsorganisationen forpligtet til i sine vedtægter at indføje følgende bestemmelse:
“Organisationen er indmeldt i KAH, og den og dens medlemmer er forpligtet til at respektere KAHs vedtægter og bestemmelser”.
Stk. 3. Medlemsorganisationens vedtægter skal forelægges KAHs bestyrelse til godkendelse forinden ikrafttrædelse. Det gælder også evt. senere ændringer.
Stk. 4. Et medlem, der efter påtale ikke overholder KAHs vedtægter eller meddelte vedtagelser og pålæg kan ekskluderes som medlem af KAH.
Eksklusionen besluttes af bestyrelsen og kræver 3/4-flertal af KAHs bestyrelse.
Stk. 5. I tilfælde, hvor en medlemsorganisation er blevet ekskluderet, kan genoptagelse som medlem ske efter godkendelse af KAHs bestyrelse jvf. §4 stk. 2.
En forudsætning for eventuelt genoptagelse af medlemskabet er, at det forhold, der har givet anledning til eksklusion er bragt i overensstemmelse med KAHs vedtægter og bestemmelser på en, efter KAHs bestyrelses skøn, tilfredsstillende måde.
§ 6 – Kontingent
Stk. 1. Medlemsorganisation betaler et årligt kontingent, fastsat af KAHs bestyrelse.
Stk. 2. En medlemsorganisation, der står i restance med kontingent eller anden betalingsforpligtelse kan slettes som medlem af KAH, hvorefter tilhørsforholdet til KAH ophører.
Genoptagelse kan finde sted, hvis det skyldige beløb indbetales.
Stk. 3. En medlemsorganisation, der er under konkursbehandling, ophører med at være medlem ved udgangen af det halvår, i hvilket dette meddeles til KAHs bestyrelse.
Konkursboet kan indtræde i medlemsforholdet.
§ 7 – Udmeldelse
Stk. 1. Udmeldelse kan kun foretages skriftligt til KAH’s bestyrelse med 12 måneders varsel til ophør 31. december.
En medlemsorganisation kan ikke blive udmeldt af KAH, før 2 år efter, organisationen eller dens medlemmer har modtaget økonomisk støtte fra KAH.
Stk. 2. Bestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 3. Udmeldelse, slettelse eller eksklusion frigør ikke medlemsorganisationen for de forpligtelser, der påhviler KAH og/eller organisationen på det tidspunkt, da medlemskabets ophør bliver effektivt. Krav i forhold til dette skal være fremsat senest 1 måned efter medlemskabets ophør.
Stk. 4. En udmeldt medlemsorganisation, uanset årsag, har ingen ret til andel i KAHs formue.
Stk. 1. Årsmødet er KAHs højeste myndighed.
Stk. 2. Der afholdes årsmøde hvert år inden 1. juni.
Ekstraordinær årsmøde skal afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller én af de tilsluttede foreninger kræver det og samtidigt angiver, hvilke sager, der ønskes behandlet.
Ekstraordinær årsmøde kan forlanges afholdt senest 1 måned efter, at der skriftligt til formanden for bestyrelsen er fremsat begæring herom. Indkaldelse skal udsendes med mindst 8 dages varsel ledsaget af en dagsorden.
Stk. 3. Deltagere i årsmødet er de tilsluttede foreningers bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4. Dagsorden for det ordinære årsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:
Stk. 5. Indkaldelse til det ordinære årsmøde skal ske senest 1 måned før afholdelse. Dagsorden og regnskab tilsendes deltagerne senest 1 uge før årsmødet.
Forslag der ønskes behandlet på årsmødet skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage før årsmødet.
Stk. 1. Bestyrelsen udpeges af medlemsorganisationerne efter følgende retningslinier:
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig over for årsmødet og beslutter de politiske retningslinier på grundlag af vedtægterne og årsmødets vedtagelser.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter hvert årsmøde med valg af formand og næstformand.
Herudover udpeges medlemmer til diverse bestyrelser og udvalg.
Bestyrelsen kan nedsætte ad-hoc udvalg til formålsbestemte opgaver.
Stk. 5. Der afholdes mindst 2 bestyrelsesmøder årligt. Der føres protokol over de på møderne vedtagne beslutninger.
Bestyrelsen samles i øvrigt så ofte formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
Formanden og direktionen i forening udarbejder dagsorden til bestyrelsesmøder.
Stk. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for indkaldelse til såvel ordinære som ekstraordinære årsmøder.
Stk. 7. Bestyrelsen indstiller revideret regnskab til godkendelse på årsmødet.
Herudover er bestyrelsen ansvarlig for budget og fastlægger regler for kontingent for det kommende år.
Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter retningslinier for opkrævning til og udbetaling fra sikringsfond, som en økonomisk kompensation til organisationernes medlemsvirksomheder, der udsættes for kollektive kampskridt fra andre faglige organisationer.
Stk. 9. Bestyrelsen er ansvarlig for ansættelse og afskedigelse af direktionen samt indgåelse af væsentlige samarbejdsaftaler.
§ 10 – Administration og sekretariat
Stk. 1. Direktionen varetager den daglige ledelse af organisationen efter de af bestyrelsen afstukne retningslinier og under ansvar over for bestyrelsen.
Stk. 2. Direktionen er ansvarlig for driften af sekretariatet, ansættelse af det fornødne personale samt fastlæggelse af den enkelte medarbejders arbejdsområde.
Stk. 3. Sekretariatet varetager faglige opgaver og servicering af KAH samt de tilsluttede medlemsorganisationer.
Stk. 1. KAHs kontingentindtægter og andre indtægter anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med opfyldelsen af KAHs formål.
Udgifter til løsning af konkrete opgaver for medlemmer i de tilsluttede organisationer og uden for deres faglige område, betales efter retningslinier fastsat af KAHs bestyrelse.
KAH kan yde konsulentassistance mod betaling til virksomheder, der ikke er medlem af de tilsluttede organisationer.
Stk. 2. Bestyrelsen har pligt til at sikre sig, at organisationens formue forvaltes forsvarligt.
Formuen kan, efter retningslinier fastsat af bestyrelsen, anbringes i et pengeinstitut, værdipapirer eller fast ejendom.
Køb og salg af fast ejendom samt optagelse af lån skal godkendes af bestyrelsen.
Stk. 3. KAH hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid stående formue. Der påhviler ikke KAHs bestyrelsesmedlemmer nogen personlig hæftelse.
Stk. 4. KAHs regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 5. Revision af KAHs regnskab foretages af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 6. KAH tegnes af 4 bestyrelsesmedlemmer i forening eller af formanden sammen med direktionen. Formanden og direktionen kan i forening meddele prokura til medarbejdere i sekretariatet.
§ 12 – Faglige forhold
Stk. 1. Den enkelte medlemsorganisation med bistand af KAHs sekretariat forhandler med den modstående lønmodtagerorganisation om forhandlingsregler og kollektive overenskomster.
Stk. 2. En medlemsorganisation kan ikke indgå en aftale om en kollektiv overenskomst, der indeholder følgende elementer:
Løsning af faglig uenighed eller fornyelse af en kollektiv overenskomst ved anvendelse af kollektive kampmidler
Forpligtelse til kun at beskæftige lønmodtagere, der er medlem af en bestemt faglig organisation
Stk. 3. En medlemsorganisations indgåelse af en kollektiv overenskomst skal forelægges KAHs bestyrelse til godkendelse.
Beslutning om indstilling til godkendelse i KAHs bestyrelse sker i henhold til medlemsorganisationens vedtægter.
Stk. 4. Ønsker en medlemsorganisation at indgå en kollektiv overenskomst for et nyt område, skal dette forud for igangsætning af forhandlinger forelægges KAHs bestyrelse til godkendelse.
§13 – Almindelige bestemmelser
Stk. 1. Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede på et årsmøde og ¾ flertal i KAHs bestyrelse.
Vedtægtsændringer kan først træde i kraft, når de har været forelagt de tilsluttede foreningers generalforsamlinger og her vedtaget med 2/3 flertal.
Stk. 2. KAH kan opløses, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede på 2 på hinanden følgende årsmøder stemmer herfor. Det er endvidere en betingelse for opløsningens gyldighed, at det på det andet årsmøde med simpelt flertal vedtages en af bestyrelsen godkendt plan for opfyldelse eller afvikling af de for organisationen påhvilende økonomiske forpligtelser, samt anvendelse af overskydende midler.
En opløsning af KAH skal, for at være gyldighed, godkendes med ¾ flertal af KAHs bestyrelse.
Stk. 3. Såfremt der opstår forhold, der ikke er beskrevet i denne vedtægt, er disse underlagt bestyrelsens beslutning.
Disse vedtægter er godkendt på bestyrelsesmøde den 16. marts 2017 og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
Tidligere godkendt den 11. maj 2004 og ændret 10. marts 2006.
Alsvej 7, DK-8940 Randers SV
Mail: info@kapleje.dk
Tlf.: +45 82 132 132