Næste gang du ringer til juridisk afdeling for at få et godt råd, er der mulighed for at få en stemme i røret, som du ikke har hørt før. Den tilhører Mads Dam Lyby.
Han begyndte i jobbet som juridisk konsulent den 1. december.
Udover at rådgive medlemmer i juridiske spørgsmål er det Mads, du skal tage fat i, hvis din virksomhed skal have hjælp til at udarbejde en medarbejderhåndbog.
Mads er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, og han kommer fra en stilling som HR- og juridisk konsulent hos AB Catering i Aarhus.
Skal du til møde i KA-Huset, er der en vis chance for at møde Tiffany Ilano Olesen, der tidligere på efteråret begyndte som servicemedarbejder.