-

Nyt ansigt i KA-Huset

Advokatsekretær Birgitte Kristoffersen er nyeste ansigt i KA-Huset.

Af: Søren Ploug Lilmoes

, journalist

Birgitte Kristoffersen. Foto: Jesper Voldgaard

Birgitte Kristoffersen havde første arbejdsdag i KA-Huset den 3. december – og har fundet sig godt til rette i de nye omgivelser.

“Jeg har fået et rigtig godt indtryk af huset, arbejdsopgaverne og mine nye kolleger. Jeg har blandt andet hæftet mig ved, at der gøres rigtig meget ud af at hjælpe medlemmerne. Når de ringer eller skriver, skal de have et hurtigt og korrekt svar, og den tilgang er jeg stor tilhænger af,” siger Birgitte Kristoffersen.

Hun kommer fra en stilling som advokatsekretær hos LOU Advokatfirma.

Før det havde hun et tilsvarende job hos advokatfirmaet Hansen I Partnere, indtil firmaet i 2014 fusionerede med LOU Advokatfirma.

Bredt udvalg af arbejdsopgaver
Som advokatsekretær hos KA og KA Pleje kommer Birgitte Kristoffersen til at beskæftige sig med et bredt udvalg af opgaver.

Hun skal blandt andet være med til at håndtere ansøgninger til KAs Barselsfond samt hjælpe med at skaffe de nødvendige oplysninger, inden en KA-kollega tager på besøg hos et medlem.

“Det er et alsidigt job, fordi der er ikke to dage, der er ens. Du ved ikke, hvad der lander i din mailboks lige om lidt, og den afvekslende hverdag sætter jeg pris på,” siger hun.

Del denne artikel: