-

Ny omsorgsorlov: Hvad betyder det for dig som arbejdsgiver?

Ny lov giver medarbejdere ret til 5 årlige fraværsdage uden løn. Nedenfor kan du blive klogere på de ændringer, den nye lov fører med sig.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Colourbox

Hvis en medarbejders familiemedlem bliver ramt af Alzheimers, Parkinsons, kræft eller anden alvorlig sygdom, og familiemedlemmet i den forbindelse får behov for, at din medarbejder ledsager dem til lægebesøg eller i øvrigt yder personlig omsorg og støtte, vil de med den nye omsorgsorlov få ret til 5 årlige fraværsdage uden løn.

Hvad er nyt?
Man kunne fristes til at tro, at de nye omsorgsdage blot er mere af de samme krav på arbejdsfrihed, som lønmodtagere allerede har i form af ”tvingende familiemæssige årsager”, barns sygedag og plejeorlov.

Omsorgsorloven giver dog nogle grundlæggende forskellige rettigheder til arbejdsfrihed sammenlignet med de allerede eksisterende.

De nye omsorgsdage vedrører nemlig situationer, hvor der er behov for væsentlig omsorg og støtte, men der er ikke krav om, at situationen skal være opstået akut.

Desuden gælder retten for alle – den er altså ikke betinget af, at der er aftale herom i overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbøger. Og i øvrigt kan det sygdomsramte familiemedlem være både børn, forældre, ægtefælle, partner eller en person, som bor i samme husstand som medarbejderen.

Beskyttelse og andre ansættelsesretlige forhold
Som arbejdsgiver kan du kræve lægelig dokumentation for, at familiemedlemmet har konkret behov for den omsorg, som medarbejderen ønsker at yde, og at dokumentationen vises forud for afholdelse af orloven. Det er medarbejderen, som skal fremskaffe og eventuelt betale for den relevante lægelige dokumentation.

Ud over krav på orlov tildeles lønmodtagere en række ansættelsesretlige beskyttelser i forbindelse med lovændringen.

De er sikret ret til ikke at få forringet deres arbejdsvilkår, når de vender tilbage, og til at nyde godt af eventuelle forbedringer i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til, hvis de var på arbejde.

Som følge heraf vil perioden, hvor lønmodtageren er fraværende, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet – dog ikke angående pensionsforhold.

Medarbejderen opnår også en beskyttelse mod at blive afskediget eller udsat for anden mindre gunstig behandling, fordi denne enten har fremsat krav om, aktuelt udnytter eller allerede har udnyttet fraværsretten.

Det kan udløse en godtgørelse til medarbejderen, hvis rettighederne i medfør af omsorgsorloven krænkes.

Bevisbyrden er i den forbindelse delt mellem arbejdsgiver og medarbejder. Hvis medarbejderen kan påvise faktiske omstændigheder, der understøtter en antagelse om, at afskedigelse er helt eller delvist begrundet i medarbejderens udnyttelse af retten til omsorgsorlov – eller et ønske herom – vil det dermed være arbejdsgivers byrde at bevise, at det ikke er tilfældet.

Brug af omsorgsdagene
De fem årlige omsorgsdage regnes pr. kalenderår, og de tildeles ved årets begyndelse. De kan ikke opspares, så hvis medarbejderen ikke har gjort brug af omsorgsdagene ved udløbet af december, vil retten til de ubrugte omsorgsdage bortfalde.

Eftersom den nye lov træder i kraft i august, har man vedtaget en overgangsordning, som medfører, at medarbejderne i perioden 2. august 2022 – 31. december 2022 har krav på 2 omsorgsdage. Den 1. januar 2023 vil medarbejderne opnå ret til 5 omsorgsdage, som kan bruges i løbet af 2023.

Som udgangspunkt vil afholdelse af øvrige typer af arbejdsfrihed ikke have indflydelse på antallet af omsorgsdage, medarbejderen har krav på. Hvis dine medarbejdere i løbet af kalenderåret afholder plejeorlov efter servicelovens regler herom, betragtes dette dog som en udnyttelse af de 5 omsorgsdage. Fravær i denne sammenhæng vil derfor kunne modregnes i dine medarbejderes ret til omsorgsorlov.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte juridisk afdeling.

Del denne artikel: