-

Krav om tidsregistrering bliver ikke helt så omfattende, som mange ellers siger

Kravet om tidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024. Beskæftigelsesministeren melder nu mere konkret ud i forhold til, hvad virksomhederne skal gøre for at efterleve det nye krav.

Af: Søren Ploug Lilmoes

, journalist

Beskæftigelsesministeren har nu bekræftet, at det alene er den samlede mængde af daglig arbejdstid, der skal registreres, fortæller KAs juridiske chef, Jens Jul Jacobsen. Foto: Colourbox

Som omtalt tidligere vil regeringen fra den 1. juli 2024 indføre krav om, at alle virksomheder skal indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle og registrere den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid.

”Det er en væsentlig økonomisk og administrativ byrde for de virksomheder, der ikke allerede har sådanne systemer. I Arbejdsgiverforeningen KA har vi derfor arbejdet for at få en afklaring af, hvad der egentlig stilles af krav,” siger juridisk chef Jens Jul Jacobsen.  

For er det bare den samlede arbejdstid – det vil sige antallet af timer – der skal registreres? Eller er det – som mange advokatfirmaer og andre har sagt – også tidspunkterne for arbejdets placering og stedet for arbejdets udførelse, der skal registreres? KA har antaget, at lovforslaget alene stiller krav om det første.

”Beskæftigelsesministeren har nu bekræftet overfor Folketingets beskæftigelsesudvalg, at det alene er den samlede mængde af daglig arbejdstid, der skal registreres,” siger Jens Jul Jacobsen og fortsætter:

”Det er efter vores opfattelse trods alt positivt, når man nu føler sig forpligtet af EU-domstolens praksis til at indføre krav om et tidsregistreringssystem. Det må gerne blive så administrativt nemt som muligt. Og så billigt som muligt, hvis man går ud og investerer i et elektronisk system. Kravet er, at systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Der er metodefrihed, og man kan således også vælge at have et system med registreringer i et excell-ark, hvis det kan håndteres,” siger han.

Beskæftigelsesministeren har også bekræftet, at man kan vælge et system til registrering af den daglige arbejdstid, hvor den daglige arbejdstid kun behøver at blive registreret af medarbejderen på dage, hvor den faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte og/eller skemalagte arbejdstid. Her må man dog forudsætte, at der føres reel kontrol med registreringerne.

Baggrunden for forslaget er, at der gælder regler om daglig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.

”Uanset hvor meget der skal registreres, skal I som arbejdsgivere være opmærksomme på disse regler. I KA følger vi nøje udviklingen, og vi vil løbende orientere om lovforslaget,” siger Jens Jul Jacobsen.

Del denne artikel: