I december 2011 stod KAHs nye domicil færdig og dermed kunne medlemsorganisationerne Kristelig Arbejdsgiverforening og KA Pleje flytte ind. Og nu er tiden kommet til, at huset skal indvies. Og det finder sted torsdag den 12. april klokken 12-16, hvor medlemmer af de to arbejdsgiverforeninger og samarbejdspartnere er inviteret med.
“Det er en historisk dag i KAs og KA Plejes historie. For denne bygning er et godt tegn på, at arbejdsgiverforeningerne i KAH vokser, og huset kan rumme den vækst, fordi vi har bygget for fremtiden,” fortæller Karsten Høgild, direktør i KA og KA Pleje.
På dagen vil Henning Jensen Nyhuus, borgmester i Randers, og Svend Erik Bøytler Rahbek, formand for KAH, holde indvielsestalerne – det vil ske cirka klokken 13.30.
På selve dagen vil telefonerne kun være åbne i tidsrummet 9 til 12.