Om KA Pleje og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

KA Pleje og FOA enige om ny overenskomst

Af: KA Pleje

Foto: Colourbox

KA Pleje og FOA er blevet enige om en ny overenskomst, der træder i kraft den 1. juni 2025. Herunder gennemgår vi ændringerne.

For en god ordens skyld skal vi nævne, at overenskomsten er godkendt af KA Plejes bestyrelse og FOA’s hovedbestyrelse. Overenskomsten er i øjeblikket til urafstemning hos FOA’s medlemmer.

I KA Pleje holder vi den 2. juni informationsmøde om den nye overenskomst. På mødet gennemgår vi ændringerne. Du kan tilmelde dig informationsmødet her.

Vi har denne gang besluttet, at vi ikke trykker overenskomsten. Den vil efter endt redigering blive tilgængelig i tekst og PDF-format her på hjemmesiden. Der vil dog være mulighed for at få overenskomsten trykt i et begrænset oplag, hvis I har behov for det. Skriv til info@kapleje.dk, hvis I har behov for et antal eksemplarer af overenskomsten i trykt udgave.

NY OVERENSKOMST

1. § 62 – Ikrafttræden/Overenskomstens varighed
Der er aftalt en treårig fornyelse, så overenskomsten nu tidligst kan opsiges til forhandling med 3 måneders varsel til 31. maj 2028.

2. Timelønssatser:
Grundlønningerne i § 5, stk. 1 reguleres med følgende satser:

Ikke-uddannede medarbejdere, husassistenter, servicemedarbejdereGruppe 0
Pr. 1. juni 202425.856,36
Pr. 1. juni 202526.533,88
Pr. 1. juni 202627.095,05
Pr. 1. juni 202727.696,86
HjemmehjælpereGruppe 0
Pr. 1. juni 202427.340,13
Pr. 1. juni 202528.264,83
Pr. 1. juni 202629.026,41
Pr. 1. juni 202729.791,45
Social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere og erhvervsuddannede serviceassistenterGruppe 0
Pr. 1. juni 202427.850,89
Pr. 1. juni 202528.777,89
Pr. 1. juni 202629.539,47
Pr. 1. juni 202730.305,28
Autoriserede social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og plejere, samt sundhedsmedhjælpereGruppe 0
Pr. 1. juni 202429.450,37
Pr. 1. juni 202530.544,90
Pr. 1. juni 202631.466,81
Pr. 1. juni 202732.395,85

3. Tillægssatser
Følgende tillæg reguleres:

Aften og nattillæg
Pr. 1. juni 202454,07
Pr. 1. juni 202555,94
Pr. 1. juni 202657,62
Pr. 1. juni 202759,64
Arbejde på lørdage
Pr. 1. juni 202444,51
Pr. 1. juni 202546,05
Pr. 1. juni 202647,43
Pr. 1. juni 202749,09
Honorering af rådighedstjeneste
Pr. 1. juni 202442,75
Pr. 1. juni 202544,22
Pr. 1. juni 202645,55
Pr. 1. juni 202747,14
Honorering af stand-by vagt
Pr. 1. juni 202424,03
Pr. 1. juni 202524,86
Pr. 1. juni 202625,61
Pr. 1. juni 202726,51

Med virkning fra 1. juni 2025 forhøjes lørdagstillægget i § 25, stk. 2 herudover i tidsrummet 18.00 – 24.00 med kr. 8,00 pr. time.

4. § 7 – Anciennitetstillæg
Fremrykning af betaling af en del af anciennitetstillægget for de omhandlede medarbejdere i § 7, stk. 4, så de 300,00 kr. pr. måned betales efter 8 års ansættelse. Beløbet ”modregnes” i betalingen efter 10 års ansættelse, så konsekvensen bliver en fremrykning af en del af betalingen for lang anciennitet.

5. St. bededagstillæg
Følgende gælder kun for medarbejdere, som allerede modtager st. bededagstillægget. Tillægget afskaffes, og konverteres til en fast løndel. Faste løndele i §§ 5, 6, 7 og 14 og arbejdstidsbestemte tillæg i §§ 19, 20, 23, 25, 26 og 27 forøges med 0,45 % pr. 1. juni 2025. I konsekvens heraf, reguleres SH-tillægget for timelønnede i § 5, stk. 3 fra 3,1 % til 2,8 %.

6. § 15 – Pension
Der er aftalt en forhøjelse af arbejdsmarkedspensionen efter følgende model:

ÅrArbejdsgiverbidragMedarbejderbidragI alt
Primo 202510,2 %2,1 %12,3 %
Juni 202511,2 %2,1 %13,3 %
Juni 202612,2 %2,1 %14,3 %
Juni 202713,0 %2,0 %15,0 %

Pr. 1. juni 2027 forhøjes grundlønnen med 0,15 %, så den samlede pris for pensionspakken er 3,0 % for arbejdsgiveren.

7. § 19, stk. 1 – Den daglige arbejdstid
Bestemmelsen ændres, så den daglige arbejdstid normalt ikke kan være over 12 timer i stedet for de nuværende 10 timer.

8. § 29 – Over/merarbejde
Over/merarbejde skal fremadrettet opgøres i påbegyndt kvarter i stedet for nuværende halve time

  • 29. stk. 1 – Overarbejde
  • 29, stk. 2 – Merarbejde
  • 29, stk. 3 – Overarbejde uden tilknytning til planlagt tjeneste

Bestemmelsen i § 29, stk. 5 ændres, så der fremadrettet skal ændres beskæftigelsesgrad, hvis der gennemsnitligt i 3 måneder udføres pålagt merarbejde ud over den aftalte beskæftigelsesgrad.

9. § 33 – Ansættelsesbeviser
Bestemmelsen ændres, så den kommer i tråd med de seneste ændringer på området, herunder at væsentlige ansættelsesændringer skal meddeles hurtigst muligt og senest på den dato, hvor ændringen træder i kraft.

10. §§ 38 og 39 – Aftalte frihedsrettigheder
Der er aftalt følgende udvidelse af frihedsrettighederne:

  • Èn yderligere fridag ved barns sygdom uden løn.
  • Ret til 2 børnebørns-omsorgsdage pr. kalenderår uden løn. Giver ret til 2 dage uanset antallet af børnebørn og kun ved børnebørn under 14 år.
  • 2 dages frihed pr. kalenderår uden løn til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed.


Bemærk, at ved samtlige dages ydes friheden UDEN løn.

11. § 42 – Graviditet, barsel og adoption
Bestemmelsen omskrives redaktionelt.

De aftalte regler gælder for børn født eller modtaget den 1. juni 2025 eller senere og omfatter følgende ændringer:

  • Der er yderligere ret til 2 ugers barsel med sædvanlig løn i forældreorlovsperioden. Ugerne er til deling mellem forældrene.
  • Reglerne kommer til at gælde socialforældre og nærtstående familiemedlemmer, der har fået overdraget retten fra den ene forælder og/eller den anden forælder efter reglerne i barselslovens § 23b og § 23c

12. § 46 – Arbejdsmiljørepræsentanter
Der indføres en årlig betaling på kr. 9.000,00 til arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlemmer af FOA. Der kan tilsvarende udbetales kr. 9.000,00 kr. til samtlige andre arbejdsmiljørepræsentanter. Pengene udbetales af arbejdsgiveren, og bestyrelsen i KA Pleje arbejder på, at det bliver muligt at få refunderet pengene via TR-ordningen, som der allerede indbetales til.

13. Aftale om styrket samarbejde
Tillidsrepræsentanten gives ret til frihed med sædvanlig løn i op til 5 timer til deltagelse i informationsmøder. Transportudgifter dækkes af FOA.

14. Aftale om vikarbureauer
Bestemmelserne og satserne i overenskomstens protokollat 3 om vikarbureauer reguleres og redigeres svarende til ændringerne i overenskomsten mellem FOA og BFA-FASID. Der tages højde for eventuelle ændringer, som de øvrige ændringer i overenskomstforliget betyder for vikarområdet.

Del denne artikel: