Manglen på hænder er et kæmpe problem. Det er så stort, at det bør ryge direkte ind på en top 3-liste over de allervigtigste emner, som Folketinget bør håndtere. Det mener den radikale toppolitiker Samira Nawa.
”Det er et kæmpe problem. På den korte bane er den helt akutte mangel på arbejdskraft et problem, fordi den betyder tab af vækst. På den længere bane er det også et kæmpe problem, fordi den vækst, som vi går glip af, skulle finansiere den grønne omstilling og de ønsker og krav, vi har til velfærd,” siger hun.
Magasinet VÆRDI har bedt Samira Nawa om et interview. Hun sagde heldigvis ja, og nu sidder vi her en mandag formiddag på hendes kontor på det, der kaldes den radikale gang på Christiansborg. Her holder de radikale politikere og en række af partiets medarbejdere til. Samira Nawa har haft kontor her siden 2019, hvor hun blev valgt til Folketinget.
Emnet for interviewet er manglen på hænder. Hvorfor sker der ikke noget, når nu så mange politikere mener, der er behov for handling? Og hvad ville Radikale Venstre gøre for at løse problemet, hvis partiet havde 90 mandater i Folketinget. Vi beder også Samira Nawa komme med sin vurdering af, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel har det her i 2022.
Mangel på hænder er dyrt for alle
Vi lægger ud med manglen på arbejdskraft. Hvis vi ikke snart gør noget radikalt ved problemet, så truer konsekvenserne med at blive fuldstændig uoverskuelige for det danske samfund lidt længere ude i horisonten.
”Mangel på arbejdskraft handler ikke bare om, at virksomheder skal tjene penge. Det handler heller ikke bare om, at mennesker skal have et sted at gå hen hver morgen. Det handler også om, hvordan vores samfund skal se ud – hvilke drømme vi har for vores samfund. Hvad det danske velfærdssamfund skal kunne – ikke bare i dag, men om 20-30 år,” siger hun.
Selv om arbejdskraftmangel er et væsentligt tema, så oplever Samira Nawa, at det er svært at trænge igennem med budskabet om, hvor vigtigt det er. På Christiansborg er mange godt klar over vigtigheden, men i den brede befolkning er det ikke noget, der for alvor rykker.
”Jeg begriber ikke, hvorfor noget så vigtigt og væsentligt som beskæftigelsespolitik og arbejdskraftmangel ikke får folk op af stolene, men det er nok fordi, man ikke oplever konsekvenserne her og nu. Det der med hvilken vækst, vi går glip af i dag, er svær at få folk til at forholde sig til. Mange siger: ’Jamen, vi har det jo egentlig meget godt.’ Man ser ikke det, man ikke får,” siger Samira Nawa.
Som ordfører for både beskæftigelse og ligestilling oplever hun, hvordan udmeldinger på ligestillingsområdet ofte trækker overskrifter og kan sætte de sociale medier i brand, mens meldinger på beskæftigelsesområdet sjældent kaster den store opmærksomhed af sig.
”Som ligestillingsordfører skal jeg bare åbne munden, så falder folk over mig med enten ros eller ris. Værdipolitik er noget, der virkelig kan få folk op af stolene, og ligestillingspolitik er værdipolitik,” siger Samira Nawa.
”Mangel på arbejdskraft handler ikke bare om, at virksomheder skal tjene penge. Det handler heller ikke bare om, at mennesker skal have et sted at gå hen hver morgen. Det handler også om, hvordan vores samfund skal se ud – hvilke drømme vi har for vores samfund. Hvad det danske velfærdssamfund skal kunne – ikke bare i dag, men om 20-30 år.”
Samira Nawa, folketingsmedlem, Radikale Venstre
Fra fagbevægelsen lyder det ofte, at manglen på hænder bare kan fikses ved at ansætte personer, der står i ledighedskøen. Så let og enkelt er det ikke, påpeger Samira Nawa.
”Jeg bliver lidt træt af det, når jeg hører sådan noget. For det er ikke realiteten. Vi kan altså ikke bilde hinanden ind, at den arbejdskraft, vi har behov for, bare findes ved at kigge på de mennesker, der er ledige i Danmark i dag,” siger hun og uddyber:
”Vi vil se, at nogle ikke har de kvalifikationer, der efterspørges. Vi vil se, at nogle har brug for en hjælpende hånd, fordi de står med komplekse udfordringer og problemer. Det er både forkert og naivt, hvis man tror, at mennesker, der mister jobbet og har haft samme faglighed gennem mange år bare uden videre kan fylde de huller ud, som efterspørges i dag,” siger Samira Nawa.
Radikal oprydning
Hvad ville Radikale Venstre gøre, hvis partiet havde 90 mandater i Folketinget og kunne gøre præcis, hvad det ville for at skaffe flere hænder.
”Jeg elsker det spørgsmål. Sig det igen, at vi har 90 mandater,” siger Samira Nawa og griner. Alvoren vender dog hurtigt tilbage på kontoret. Der er ingen nemme løsninger.
”Vi har plukket de lavthængende frugter, så der er brug for reformer,” tilføjer hun.
Første skridt er et kritisk eftersyn af de ordninger, som folk kan trække sig tilbage på. Førtidspension, seniorpension, efterløn og Arne-pension, der som bekendt er det seneste skud på stammen.
”Der er ret mange ordninger – også for mange. Det er ingen hemmelighed, at vi virkelig ikke synes, Arne-pensionen er en særlig god idé. Havde Radikale Venstre 90 mandater, ville vi gå i gang med et oprydningsarbejde i forhold til ordningerne,” siger Samira Nawa.
Et andet radikalt skridt er at kigge på pensionsalderen. Den typiske dansker lever heldigvis længere og længere, og den udvikling skal i radikal optik afspejles i pensionsalderen.
”Hvis vi virkelig tager de visionære briller på, så synes vi ikke, der bør være en universel pensionsalder. Optimalt bør vi have en individuel pensionsalder, der tager hensyn til, hvilket arbejdsliv vi har haft, fysisk og psykisk – og tager hensyn til, hvor meget arbejde vi kan klare,” siger Samira Nawa og uddyber:
”Når jeg siger det her med individuel pensionsalder, så er det ikke med tanke på, at pensionsalderen skal sænkes eller Arne-pensionen udvides.”
Der skal efter Radikales opfattelse også gøres op med den modregning, som pensionister støder ind i, når de yder et stykke arbejde.
”Der er ret mange ordninger – også for mange. Det er ingen hemmelighed, at vi virkelig ikke synes, Arne-pensionen er en særlig god idé. Havde Radikale Venstre 90 mandater, ville vi gå i gang med et oprydningsarbejde i forhold til ordningerne.”
Samira Nawa, folketingsmedlem, Radikale Venstre
Fjern benspænd for udenlandsk arbejdskraft
I den modsatte ende af aldersspektret er der også behov for omfattende ændringer. Dimittendsatsen skal sænkes – det er det dagpengebeløb, man som nyuddannet kan modtage. Den øvelse kan ifølge Samira Nawa få flere i arbejde. Der er også brug for at se på, om det nu også er smart, at mange unge bliver færdige med deres uddannelse på et tidspunkt, hvor sommerferien står for døren.
”Nyuddannede skal ud på et tidspunkt, hvor arbejdsgiverne er klar til at tage imod ansøgninger, og det er næppe midt i ferietiden. Der er behov for at tænke noget fleksibilitet ind her,” siger Samira Nawa og understreger, at vi som samfund skal evne at se potentialet i alle:
”Vi har som samfund en forpligtelse til at se på alle de unge, der står uden uddannelse og beskæftigelse. Vi har en social samfundsopgave i at kunne løfte alle og se ressourcerne i alle mennesker,” siger Samira Nawa.
Et andet redskab, som Radikale Venstre vil bruge i jagten på flere hænder, er at løsne skatteskruen. Skatten skal lettes i bunden, og topskattegrænsen skal hæves – begge dele for at det bedre kan betale sig at arbejde.
”Nogle er ideologisk set for skattelettelser – andre imod. For mig er det bare et værktøj, der har vist sig at virke i forhold til at hæve arbejdsudbuddet. Det skal vi helt sikkert kigge på,” siger hun.
Det skal gøres lettere at benytte udenlandsk arbejdskraft. Samira Nawa vil rydde kraftigt op i det, hun betegner som benspænd i forhold til at benytte udenlandsk arbejdskraft. Hun peger på lange sagsbehandlingstider, krav om dansk bankkonto og de såkaldte positivlister som elementer, hun gerne ser fjernet.
”I bund og grund handler det jo om, at den enkelte virksomhed skal matche med én, der kan levere den arbejdskraft, der er brug for,” siger hun.
Når der nu er ret bred enighed i Folketinget om, at der er mangel på arbejdskraft – hvorfor gør politikerne så ikke noget?
”Ja, det er et godt spørgsmål. Det ærgrer også mig rigtig meget, at der ikke sker det store på området. Når vi kan blive enige om, at vi har et problem, så burde vi også kunne træde sammen og finde nogle fælles løsninger,” siger Samira Nawa og tilføjer:
”Men der er jeg nok bare det lidt naive folketingsmedlem, der ikke har været herinde i så mange år. Virkeligheden er, at der hurtigt går Christiansborg-fnidder i det, og det er så ærgerligt. Der skal være valg inden for det kommende år, og derfor handler alt om strategi, og mange har en interesse i at synliggøre modsætningerne. Når man som os ønsker et bredt samarbejde, er det næppe realistisk at lægge så store ting på bordet kort tid før et valg,” siger hun.
Den danske model trænger til modernisering
Når man interviewer en beskæftigelsesordfører, skal vi naturligvis forbi den danske arbejdsmarkedsmodel. Den har det grundlæggende godt, mener Samira Nawa.
”Jeg er imponeret over, hvordan man i coronatiden har formået at lave den ene trepartsaftale efter den anden. Der har arbejdsmarkedets parter virkelig fundet hinanden og indgået kompromiser”.
Selv om modellen er i en god forfatning, mener Samira Nawa, at der er behov for en modernisering.
”Helt generelt kan man ikke bruge gamle løsninger i en verden, der er i konstant udvikling, så på den måde skal alle organisationer, bevægelser og også den danske model følge med. Jeg er som politiker lidt påpasselig med at gå ind og sige, at det er det, der skal ske, men jeg synes, at ansvaret ligger hos fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne. De bør finde hinanden og hjælpes ad med at finde de rette svar, som er attraktive for både lønmodtagere og arbejdsgivere i en tidsalder, der er en anden, end da arbejdsmodellen kom til.”
Samira Nawa mener, at en modernisering af modellen skal gøre den bedre i stand til at rumme platformsøkonomier. De kommer nemlig til at spille en langt større rolle i fremtiden.
”Der kan man ikke bare slå hårdt ned, lidt ligesom med Uber i sin tid, og sige: ’Luk skidtet, og så glemmer vi alt om det – så sker der ikke mere.’ Vi er nødt til at se, at der er en ny trend – et arbejdsmarked, der bevæger sig i en ny retning, og det skal den danske model også kunne rumme. At der er folk, der arbejder på andre vilkår. Folk, der ønsker den her fleksibilitet, som ligger i at tilbyde sin arbejdskraft som selvstændig. Det er et ret konkret element, som er uløst, og det nytter ikke at lukke øjnene for det,” siger hun.
Mange traditionelle fagforeninger oplever faldende medlemstal, og sådan har det været i mange år. Hvis tilbagegangen fortsætter, kan det blive svært for politikerne fortsat at begrunde den danske model med folkelig opbakning. Den danske models legitimitet kan smuldre.
”Det er selvfølgelig en fare, når der ikke er tilslutning på samme måde som tidligere, men jeg tror, det er en generel samfundstendens,” siger hun og peger på de politiske partier som et andet eksempel på faldende medlemstal:
”Jeg tror, at vi fremover i endnu højere grad kommer til at se folk engagere sig i enkeltsager. Det er den nye virkelighed, og der er fagforeningerne nødt til hele tiden at gøre sig interessante for folk,” siger hun.
Hvis den danske model ikke længere kan bære, kan det tvinge politikerne til i langt større grad at tage over med lovgivning på arbejdsmarkedet. Det håber Samira Nawa ikke sker, fordi det er bedst at lade arbejdsmarkedets parter bestemme.
”Vi er ikke der, hvor den danske model ikke længere er løsningen, men det kan godt være, at det er der, vi havner på et tidspunkt. Og det ville være rigtig ærgerligt. Jeg er tilhænger af modellen, og jeg tror, at vi kommer langt med den, hvis vi fornyer og tilpasser den,” siger Samira Nawa.