Om KA Pleje og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

-

Har du gravide medarbejdere, der arbejder om natten?

Af: Inge Stisen

Foto: Colourbox

Har du gravide medarbejdere, der arbejder i nattevagt, så skal du være opmærksom på, at du har pligt til at omlægge medarbejderens arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, så pågældende højst arbejder 1 nattevagt om ugen.

Dette skal ske hurtigst muligt og senest 2 uger efter, du har fået underretning om, eller på anden måde bliver bekendt med, at medarbejderen er gravid.

Såfremt det ikke er muligt at omlægge arbejdstiden, så den gravide medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre hende til andre arbejdsopgaver, har medarbejderen ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 nattevagt om ugen med samme betaling som under graviditetsorlov, dvs. sædvanlig løn. I disse tilfælde kan der opnås refusion i henhold til barselsloven.

Reglerne er indført for at beskytte gravide og fostre mod de følgevirkninger, der ifølge forskningen kan være forbundet med natarbejde.

Reglerne er indført i bekendtgørelse om arbejdets udførelse pr. 1. oktober 2024. Overenskomstens protokollat 10, stk. 2 om gravides natarbejde er trådt i kraft samtidig hermed.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte juridisk afdeling.

Del denne artikel: