KAs overenskomst er en mindstelønsoverenskomst, som er anerkendt og respekteret, og som indeholder det, der er normalt for en kollektiv overenskomst.
At det er en mindstelønsoverenskomst betyder, at der holdes en hånd under lønnen, så at alle medarbejdere er garanteret en rimelig lønindtægt for det arbejde, de udfører.
En mindstelønsoverenskomst giver mulighed, at arbejdsgiveren kan differentiere medarbejdernes løn efter kompetence, uddannelse, erfaring og andre forhold, som har betydning for lønfastsættelsen. Det betyder, at en virksomhed har mulighed for at ansætte både den uerfarne ufaglærte og den højtuddannede specialist og give dem en løn svarende til deres kvalifikationer.
Normalløn og one-size-fits-all
De samme muligheder har man ikke med en normallønsoverenskomst. Det er en one-size-fits-all model og giver (i hvert fald som udgangspunkt) ikke mulighed for at differentiere og foretage en individuel vurdering af den enkelte medarbejders kompetencer.
En normallønsoverenskomst har også den indbyggede svaghed, at den på den ene side kan afholde specialisten fra at tage et arbejde på en virksomhed med en normallønsoverenskomst, fordi vedkommende kan få en bedre løn på en virksomhed uden overenskomst. På den anden side kan den, der skal ind på arbejdsmarkedet, have svært ved at komme ind, hvis en normallønsoverenskomst har et for højt lønniveau.
Sammenligning er nyttesløs
En mindstelønsoverenskomst rummer ikke de samme mangler. En normallønsoverenskomst er et levn fra eksklusivaftalernes tid, hvor løndannelsen skete centralt, og hvor arbejdsstyrken blev set som en langt mere ensartet størrelse, end den reelt var – og er.
Derfor er det heller ikke muligt at sammenligne en mindstelønsoverenskomst med en normallønsoverenskomst – i hvert fald ikke, når det kommer til den overenskomstmæssige løn. Netop fordi at der under en normallønsoverenskomst slet ikke er mulighed for at differentiere. Det ville svare til at sammenligne æbler og pærer.
Man bør i stedet betragte en mindstelønsoverenskomst og en normallønsoverenskomst under ét: Giver de samlet set betryggende vilkår for medarbejderne? Er der kun marginalle forskelle – eller er der substantielle forskelle, som i høj grad påvirker den enkelte medarbejders købekraft?
Svaret må bero på en mere grundig vurdering.
Helt konkret…
I et konkret tilfælde er et KA-medlem blevet beskyldt for social dumping, fordi det pågældende medlem følger KAs mindstelønsoverenskomst – og ikke en anden overenskomst, der er en normallønsoverenskomst. Et netmedie har imidlertid sat sig for at sammenligne de to overenskomster, selvom det er overordentligt vanskeligt, og er kommet frem til, at det pågældende KA-medlem er skyldig i social dumping.
Hvad netmediet ikke ved eller undlader at oplyse er, at virksomheden giver en timeløn på mellem 127 og 150 kroner – dertil kommer forskellige tillæg, ferie, pension og meget andet. Man må sige, at det er ganske pænt over mindstelønnen i KAs overenskomst. Men det er også ganske pænt i forhold til lønniveauet i normallønsoverenskomsten.