Lars Løkke Rasmussen har netop overfor Kristelig Arbejdsgiverforening bekræftet, at han gæster KAs og KA Plejes generalforsamlinger den 2. marts på Crowne Plaza Copenhagen Towers.
Han vil deltage med et politisk indlæg under overskriften “Danmark tilbage på vækstsporet”. Her vil han komme med sit bud på, hvordan vi igen finder væksten og får sat gang i beskæftigelsen.
Efter generalforsamlingen er der festmiddag og om aftenen musikalsk underholdning ved De 4 tenorer – med blandt andre Magnus Vigilius, som i efteråret deltog i DR1s musikalske underholdningsprogram Skjulte stjerne.
Ligesom tidligere år vil der også være mulighed for overnatning til lørdag og morgenmad.
Der vil senere blive mulighed for at tilmelde sig generalforsamlingen via hjemmesiden. Og der vil også snarest blive sendt en invitation ud til alle medlemmer.