Der udbetales vederlag til tillidsrepræsentanter, som er valgt under overenskomsten, to gange årligt – med lønnen for december og juni.
Vederlaget udbetales som kompensation for den tid, tillidsrepræsentanten anvender på hvervet udover sin normale arbejdstid. Vederlaget er hverken pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Størrelsen af vederlaget afhænger af valggrundlaget.
Valggrundlag til og med 49 personer berettiger til et årligt vederlag på 9.000 kr., altså halvårligt 4.500 kr.
Valggrundlag mellem 50 og 99 personer berettiger til et årligt vederlag på 16.500 kr., altså halvårligt 8.250 kr.
Valggrundlag på 100 personer eller derover berettiger til et årligt vederlag på 33.000 kr., altså halvårligt 16.500 kr.
Udbetalt TR-vederlag refunderes af KA Pleje ved ansøgning her på hjemmesiden.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du som KA Pleje-medlem velkommen til at kontakte juridisk afdeling.